| , |
Jerslev-Hellum-Mylund sogne |
||||
|
|
|||||
|
Seneste nyt |
|
|
Børnekoret deltog i juletræs tændingen i samarbejde med kulturkirkens venner på Jerslev torv en kold og regnfuld novemberdag og sendte lys i mørket med Lucia og levende lys.. Koret sang en "Luciasang" fra Norge og "En stjerne skinner i nat". m.fl.
Ved det årlige substitutionsmøde i Jerslev menighedsråd har Elert Voldbæk meddelt at han trækker sig. Han i lang tid været kirkeværge og formand for valgbestyrelsen samt aktiv i lokal historisk forening og har leveret meget materiale til kirkernes hjemmeside, som er de mest besøgte sider. Menighedsrådet siger tak for hans store indsats og ønsker ham ham alt godt i fremtiden. Børge Arendtsen, som er 1. suppleant træder ind i Jerslev menighedsråd og overtager posten som kirkeværge. Ellers fortsætter alle på deres nuværende poster som hidtil i menighedsrådet. Korkraft
i kirken
Børnekoret på stævne i Aalborg
Lørdag den 5. november var børnekoret til Folkekirkens Ungdomskorstævne i Ansgar kirke i Aalborg under ledelse af sangeren og musikpædagogen Dorthe Græsborg. Det var en dejlig inspirerende dag for koret og de fik mange nye dejlige sange med hjem. Jerslev børnekor sang alene overstemme på sangen "Hodie" og fik ros af korlederen. Spil dansk i kulturkirken
Torsdag aften fyldtes kirken på den jyske Aas til fejring af
”Spil dansk” dagen. Det var kirkens B&U samt voksenkor, der sang danske
sange over emnet kærlighed i dens mange facetter. Desuden medvirkede to
solister Nanna Rønne & Peter Schaksen, der med deres smukke
stemmer sang ind i hjertet på de fremmødte med fortolkninger af
kendte danske populære sange. Kirken var til lejligheden
smykket med farverigt lys, der skiftede undervejs styret af Tenna Lyng
Svensson, der også havde lavet en powerpoint præsentation til
lejligheden, som blev vist på kirkens sidevæg. Efter koncerten kunne man
nyde kirkens farverige lys og få en snak med hinanden over en kop kaffe.
Det blev en smuk og dejlig aften mange kunne tage med sig hjem.
En smuk aften i begyndelsen af oktober holdtes der Børnehøstgudstjeneste i Hellum kirke med spejdere og børne og ungdomskor samt minikonfirmander, der i dagens anledning havde pyntet kirken op med bl.a. spindelvæv. Spejderne bar fanen ind umiddelbart før Gudstjenesten og de havde til denne dag bagt alterbrød. B&U-koret kom syngende ind i den mørke kirke med levende lys og indledte Gudstjenesten med en høstsang "Nu bliver markerne gule". Efter Gudstjenesten var der fælles fakkeloptog til Multihuset, hvor der blev holdt auktion til fordel for Sheba-børnene og fællesspisning for alle. Se flere billeder her på jerslev.net Høstgudstjenester 2011
Se
flere billeder her...
Markedsgudstjeneste i Jerslev En søndag morgen i juni afholdtes der for første gang en markedsgudstjeneste i Jerslev. Inden Gudstjenesten blev alle budt på gratis rundstykker og kaffe. Gudstjenesten foregik i markedsteltet fra en stor scene, hvor præsten holdt sin prædiken og koret samt kirkesangeren sang for på salmerne. Der var mange fremmødte til denne gudstjeneste i nogle utraditionelle rammer. Konfirmation 2011
Danmark Befrielse 2011
Påsken 2011
Langfredag i Mylund kirke Det blev en anderledes påskerejse i
2011, da der både var kunstudstilling og konfirmation i påsken i
kirkerne. Langfredag var det kirkens tidligere præst Hanne Svensmark, der stod for
gudstjenesten i Mylund kirke, hvor Nordsøkoret sang bevægende under
ledelse af Vibeke Rolskov. I kirken var der kunstudstilling af
forskellige kunstnere til højmessen.
Påskedag var der fromesse med barnedåb i Jerslev kirke, hvor Ann Sofie Olesen medvirkede på tværfløjte og ledsagede salmesangen smukt med overstemmer og spillede "Tågen letter" af Carl Nielsen som præludie og "Dig ære være" (Judas Macchabæus af G. F. Händel) som postludie. Hefter der var konfirmation i Hellum og Mylund kirker, som begge var meget fint besøgte.
Ann Sofi Olesen på tværfløjte spiller "Tågen Letter"
2. Påskedag var der besøg fra menigheden i Tolstrup-Stenum, Østerhjermitslev og Thise i Hellum kirke, hvor kirkens kor medvirkede til glæde for alle, og efterfølgende gav menighedsrådet påskeæg til alle fremmødte. Højmesse Palmesøndag
Det blev en festlig palmesøndag i Jerslev Kirke med deltagelse af minikonfirmander og børnekor. Her hyldes Jesus med "palmegrene", der kommer ridende ind i Jerusalem på et æsel. Efterfølgende var der frokost, påskeløb og kaffe for minikonfirmanderne og deres forældre/søskende i Præstegårdens konfirmandstue.
Konfirmandgudstjeneste
Maria bebudelsesdag var det konfirmanderne, der stod Gudstjenesten. De havde i dagens anledning fået forskellige opgaver, hvor de hjalp graveren med klargøring af kirken og ringning. I dagens anledning stod de også ind- og udgangs bøn samt læsningerne fra bibelen. Desuden havde de bagt brød til altergangen og mange af de kommende konfirmander havde også skrevet deres egne bønner til dagen som de læste op for menigheden. Nødhjælps-støtte-koncert.
3 sopraner, 3
kvindealdre, 3 Maria-stadier. Det blev en stemningsfuld og intens aften i kultur kirken Mylund for de ca. 40 koncertgængere. Det var en begivenhed, der brugte kirkerummet på en ny måde. Med smukke Maria malerier, som kulisse, musik, tekstlæsninger på en anderledes måde og lys . Undervejs i koncerten blev hele kirkerummet taget i brug, så man oplevede sang fra forskellige steder i kirkerummet. Gennem koncerten fik man lov at opleve de tre meget dygtige sangere alene og i forskellige konstellationer der smukt supplerede hinanden. Det var en smuk dramaturgisk i scene sat koncert. Der blev samlet næsten 2000 kr. ind ved koncerten til folkekirkens Nødhjælp
Tak til de 3 smukke kvinder og akkompagnement af Carsten Kær Nielsen for en dejlig aften. Børnekoret på kor stævne i Skalborg kirke
Omkring 90 børn fra Aalborg stift var samlet til korstævne med Susanne Wendt, der er leder af Danmarks Radio spirekor, børnekor og juniorkor. Jerslev kirkes børnekor var også repræsenteret denne dag og koret fik nogle musikalske og sangtekniske oplevelser langt ud over det sædvanlige. Susanne Wendt var meget inspirerende og dagen afsluttedes med en værkstedskoncert i Skalborg kirke for forældre og venner.
Det
var noget af et syn der mødte sognebørnene, da de kom til
kyndelmisse i deres lokale kirke i Mylund. Kirkens tårn var
oplyst med forskellige mønstre designet af tekstildesigner Liselotte Beyer, der havde ladet sig inspirere
af kirkens "Solkors" og kirkens farver. Forbipasserende køretøjer kunne ikke undgå at bemærke dette smukt udsmykkede kirketårn, der fik flere til at køre ind på kirkens parkeringsplads og kigge på lysmønstre, der langsomt ændrede former og farver. Kyndelmisse er en gammel katolsk skik, hvor man fejrer Jesus fødsel, som "Lyset kommen til verden", 40 dage efter jul, hvor han blev båret ind i templet. På den nyanlagte parkeringsplads ved kirken blev alle pladser taget i brug og kirken var fuld. Kirkerummet fik indvendigt tilført en ekstra dimension med det farvede lys, som fremhævede kirke rummets smukke arkitektur - de store buer stod klædt i violet, mens vinduerne langsom skiftede farve undervejs. Lyset var til lejligheden udlånt af "BAS" i Brønderslev og "Lydmejeriet" i Hæstrup.
Menigheden blev budt velkommen af kirkens børnekor, der uddelte salmebøger og program for aftenen. Indenfor ventede der sig en anderledes gudstjenesteform. Tjenesten var bygget op over 7 læsninger fra biblen og med veksling mellem læsninger, musik og sang samt fællessalmer. Gudstjenesten blev indledt med gregoriansk sang og børn, der tændte stearinlys i kirken. Kirkesanger Vibeke Rolskov stod for læsningerne denne aften, hvilket hun gjorde meget indlevelsesfuldt med sin smukke stemme. Solisterne Nanna Rønne og Peter Schaksen sang smukt i kulturkirken sammen med kirkens kor. Den oplevelsesrige gudstjeneste fik en fin afslutning med sangen "Velkommen hjem" sunget og fortolket af Peter Schaksen og Carsten Kær Nielsen, der akkompagnerede meget fint under hele tjenesten og bifaldet ville næsten ingen ende tage efterfølgende.
Kirkens tidligere præst Hanne Svensmark læste kollekt og lyste velsignelse over menigheden, da kirkens egen præst var syg denne aften. Det blev en stemningsfuld aften i kirken, som mange sent vil glemme. Efter gudstjenesten blev der serveret pandekager til alle i våbenhuset.
Fotos af Christian Nørgaard og Liselotte Beyer Se
programmet her...
Nyt fra gamle dage Jerslev kirke Nyt fra gamle dage Hellum kirke Nyt fra gamle dage Mylund kirke
Kirkens hjemmeside opdateres af organist Jørn Andersen |
|---|