|
Jerslev-Hellum-Mylund sogne |
|||||
|
Jia-Jia Qiao |
|||||
|
|
|
Slagtøjskoncerten, Jia Jia
Qiao, af Vibeke Rolskov Hun smiler venligt, da hun bukker. Velkommen, synes hun at sige. Vi forstår. Vi er hendes gæster i aften. Hun er ikke gæsten, smiler hun hemmelighedsfuldt. Hun står forunderligt uden ego i rolig selvtillid. Hun er lille og udstråler en samlet energi, et fokus, og en intensitet. Idet hun bevæger sig og med præcist anslag sætter verden i bevægelse, bliver hun som i eet med sine instrumenter. Stærk, vild, mild og lyrisk på en gang. Som en mester i østerlandsk kampteknik, der er eet med sine bevægelser og sin energi. Tiger i spring… Og overrumplet læner man sig tilbage og lader sig føre med. Det er ikke længere kun Jia Jia Qiao, der er eet med lyden og marimbaen, det er selve kirkens rum, det er en selv, det er alle forsamlede, det er verden selv, der pludselig pulserer, bølger, gynger. Vi bliver et lyttende fælles væsen. Og foran os står hende, der samler os, og giver et vældigt løft.
Om førsteopførelserne: Er der et instrument, der fanger os her og nu (udover vor menneskelig stemme naturligvis, må jeg da lige indskyde… ), som kan give os en mulig førsteoplevelse af et stykke moderne klassisk musik, uden at man føler sig forvirret eller utilstrækkelig, må det være netop slagtøjet. Med sin umiddelbarhed og intensitet er oplevelsen nok! Det moderne menneske forstår den nye toneverden her, som urmennesket i os urgammelt forstår erindringerne om denne lyd. Ny eller urgammel tromme, oplevelser smelter sammen for os og bliver til eet. Og her, denne aften er der hele tre nye stykker at sige tak for. Det opleves som en gave og en tillid, at vi må være de første til at høre verdensmusikken. Og vidt forskellige er stykkerne.
Indtryksord om hele koncerten: 1…Det første stykke Stankovichs Amazonka: Førsteopførelse. En magtfuld rejse, et ” kom indenfor”… fremragende fortalt og fremlokket af Jia Jia Qiao. Og man takker komponisten, der har forstået marimba-instrumentet, så det opleves nyt. Kampmesteren i et stykke der på samme tid rummer kamp og forfinet sanglighed.. Hvordan kan en marimba synge? Åndedræt, bølgende hvirvler, der får os med ind i musikken. A, er vi i så gode hænder? Er det så lyrisk musik, vi skal opleve. Men hvordan er det muligt, det er jo et slaginstrument, og alligevel puster det henover os! Jo, mesteren der spiller for os, gør det muligt.
2…Om det svenske stykke, Brostrøms Arena; Hvordan kan et inferno af trommeslag, være så præcist, så bevidst og velformuleret, så fysisk erindret og tilstede og alligevel så frit og bevægende fortolket. Vi taber næse og mund og ser den vævre skikkelse ”hænge i luften”, mens hendes bevidsthed og krop er forenet i en indre tælling, der gør musikken mere en fysisk. Hun danser med os, og er alligevel som kropsløs i sin vilde fysik. Lyden går ind i os, og forener sig med vores energi. Vi klinger og drøner og hvirvles med. Det er i os, der lyder gonggonger og klokker, i os, der bliver frigjort og trommet. Komponistens leg, og vildskab, er forstået, og vi forstår ham og nikker genkendende! Ja, fedt! Sådan! Der skal vi hen! Og min søn, en trommeslager på knap 9 år, er opslugt og koncentreret med, Jens Harald genkender hvert slag og hver impuls. Det er morsomt og rystende. Medrivende, som en rockkoncert. Og da gonggongen på samme tid åndelig højtideligt og lattermildt ender stykket, ikke voldsomt, men lyrisk syngende, bliver man bevæget over skønheden i det vilde...
3…Om det følgende stykke for klaver og slagtøj af Reina, Alkymistens visdom. Førsteopførelse. Jeg synes titlen lyder så spændende og sætter mig forventningsfuldt til rette. Jeg sender en tak til pianisten, Wang Yunyue, som vil følge vores slagtøjsmester, på rejse til den anden side af kloden og på rejse i musikken. Men alligevel føles klaveret som overflødigt, i al denne overflod. Det er en god ting for vore musikere mærker man, for duo-samspillet er præcist og dybfølt. Heri kunne man vel sige, der opstår en Alkymi. Alligevel; da klaveret bruges som slagtøj, i anslag og tema, bliver det kun en understregning af det , der egentlig foregår. Vores ”lyttende interaktion” med Jia -Jia Qiao… stykket hæfter sig ikke så stærkt som de foregående og efterfølgende. 4…Da åbner den russiske Smirnov en ny verden for os i sin Tomhedens spejl. Førsteopførelse. For mig personlig koncertens vidunderlige højdepunkt. Dybt og inderligt genkendes en bølgende, åndende, syngende, meditativ musik for os, en uendelighedsrække af toner, som pauseløst tager os med, og netop i den stadig strøm tillader stilheden og nuet! Der er tid. Der er tid til at lade oplevelsen blive absorberet og blive en del af os og vort selv. Men netop derfor er det opløsning af tid, og tilstedeværelse i nuet! Der er altet. Det er tomhedens intet i altet, der netop er fuldt og klinger! Det Urvældet, Universet. Sjælen bliver bearbejdet, og løftet, og det er bøn. Det er meditation. Man lader sig glide med, og pludselig er koncerten ikke en bar æstetisk nydelse, ej heller blot en forfinet musikalsk invitation. Men den mest intense livsoplevelse. Og vi sidder oplivede og glædesfulde tilbage.
Sidste stykke af Max Leth, over folkevisen kristallen den fina, opleves som en smilende cadeaux til det skandinaviske publikum. Kirkerummet er lidt for akustisk til vibrafonen som soloinstrument, og dog? det er måske meningen med den virrende sammensmeltning, men det bliver lidt forvrænget. Krystallen mærkes i hjertet, fordi vores Jia- Jia Qiao er så virtuos. Vi smiler velvilligt, og forstår gestusen. Men vi er allerede overvældede og velsignede.
Og vi rejser os alle spontant og siger tak i vedvarende applaus. Da jeg bagefter møder hende, må jeg bukke, for jeg står foran en mester. Men smilende varm og menneskelig omfavner hun mig bare. Og jeg forstår, hendes signal: Vi er eet i musikken, hun, udøveren, og alle os, de lyttende, der har modtaget gave på gave. Og et musikalsk møde, der forener globen er gjort muligt. En hjertelig Tak, med samlede hænder og hovedbøjning, til Jia Jia Qiuao, og til GoGlobal, til slagtøjs- ildsjælen Johan Svitzer, der kunne opsøge, bringe, finde instrumenter og formidle, og til kirkens musikalske ildsjæl Jørn Kofoed, alle, hvis personlige og samlede indsats har gjort en sådan umulig smuk oplevelse mulig, og bragt en verdensklasse-musik til os i Vendsyssel! Vibeke Rolskov, klass. sanger , sangpæd, og kirkesanger ved Kirken.
Koncert med Jia-Jia Qiao
I 2004 modtog hun stipendium fra den kinesiske regering til at studere slagtøj hos professor Gert Mortensen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Jia-Jia Qiao blev optaget i solistklassen ved DKDM i 2005.
Jia-Jia vil opføre nye spændende værker for slagtøj af komponister fra hele verdenen; Hun vil blive akkompagneret af den kinesiske pianist Wang Yunyue fra the Beijing Central Conservatory. DenUkrainske komponist Yevhen Stankovych (ophavsmand til mere end 100 film) har skrevet en ny Marimba Sonata, som har verdens premiere ved Go Global. Desuden vil hun uropføre musik af Rafael Reina fra Spanien og Gregory Smirnov fra Rusland.
Arrangøren, Johan Svitzer af Jia Jias danmarksturne oplyser følgende: Jia Jia er en ganske unik musiker/personlighed, som jeg hørte for første gang sidste år (2007) i den Sorte Diamant i København. Lige med det samme tilbød jeg hende at arrangere en dansk turne for hende, og hun accepterede uden tøven. Udvalgte komponister fra hele verden har i løbet af ca. 9 måneder dedikeret 4 nye værker for slagtøj til hende, hvoraf de 3 bliver uropført ved bl.a. denne koncert og publikum er garanteret en stor musikalsk og scenisk oplevelse som sent vil blive glemt.
Se programmet for koncerten
her...
Koncerten arrangeres i samarbejde med GoGlobal. Læs mere her om Go Global projektet...
|
|---|