"Et Lys mod de mørke tider"

Til dagen var kirkens tårn udsmykket med kirkens alterkors og kirkens tårnvindue var omformet til et farverigt lyskors.

Gudstjenesten blev indledt med gregoriansk sang og børn, der tændte stearinlys i kirkensbænke og kirkens moseeg (lysglobe)

Nanna sang "Dagen er lys og ren med" af Anne Linnet ledsaget af kirkens kor

Kirken blev oplyst af farverigt lys.

En fyldt kirke synger med på salmerne ved kyndelmisse.

Kirkens børnekor uddelte programmer og salmebøger til menigheden.

Nanna og Peter sang smukt og præsenterede to nye sange "Gå ikke forbi" og "Lys mod de mørke tider" meget musikalsk akkompagneret af Carsten Kær Nielsen på klaver.

Kirkens gamle orgel spillede til fællessalmer ledsaget af Christa Larsen på violin og Birgitte Neilson på cornet.

Kirkens hvælvinger blev fremhævet af det skiftende lys.

Kirkekoret sad i sideskibet, da der ikke var flere pladser i kirken.

På den koldeste og mørkeste tid af året er det rart at blive mindet om at lyset er på vej til verden igen. Mylund Kirke fejrer lysets tilbagevenden med en blanding af toner og ord, når musik og læsninger mødes til en stemningsfuld aften. Efter gammel skik skal der spises godt igennem ved kyndelmisse, som tidligere har været kendt som Midvinterdagen. Derfor serverer menighedsrådet pandekager i våbenhuset efter lysgudstjenesten, så alle kan klare sig igennem resten af vinteren.

Det bliver en anderledes aften med oplevelser for alle sanser. Kirken vil blive lyst op i smukke farver, som fremhæver rummet og stemningen. Det afvekslende program med kormusik, solistnumre, fællessang og læsninger vil gøre kyndelmissen til en helt særlig begivenhed, som kan muntre op i vinterkulden og mørket.

Kyndelmisse

Det er hvidt herude:  Kyndelmisse slår sin knude  overmåde hvas og hård, -

Ja, vi kender den jo alle, sangen om kyndelmissedag, eller blot kyndelmisse, 2. februar. (kyndelmesse)

Ældgamle traditioner blandet med en god portion overtro knytter sig til festligholdelsen af denne dag. 2. februar tog man bl. a. varsler af Mælkevejen, i hvis midte en tæt samling af stjerner kaldtes kyndelmisse- knuden. Var “knuden” særlig tydelig omkring kyndelmisse, varslede dette en lang og hård vinter.

I den katolske kirke fejrer man stadig 2. februar (kyndelmisse af latin Missa Candelarum, lysmesse) som den fyrretyvende dag efter Jesu fødselsdag 25. december, hvilket er den dag, da Jesusbarnet fremstilledes i templet og blev modtaget af Simeon og Anna.

Før Reformationene, da Danmark var katolsk - blev den fejret med lysprocession til kirkerne for at indvie alle de vokslys, der skulle bruges i kirken i det kommende kirkeår. Derudover var det også skik og brug, at nogle kirkegængere fik indviet nogle lys, som man kunne have liggende derhjemme og tænde i tilfælde af sygdom og død.

Som så mange andre af vores helligdage har også kyndelmisse - eller "Kjørmes-knud" som den kaldes i folkemunde - rødder i en folkelig tradition. Så på Kyndelmisse fejres også Midvinter, at man nu er kommet halvvejs igennem vinteren

Og før i tiden anså man denne dag for at være årets koldeste dag - deraf betegnelsen "Knud", der betyder streng frost. Også andre folketlige traditioner var knyttet til kyndelmisse. F.eks. blev den brugt til at tage varsler for det kommende år: "Sner det på Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår", sagde man.

Mad var en anden vigtig del. Dagen inden fastetiden begyndte, blev spisekammeret tømt for madvarer som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne blev brugt til at lave pandekager med og kom derfor til at hedde pandekagedagen. 

I Danmark er pandekagedagen også blevet kaldt "hvide tirsdag" fordi hvidt mel og mælk var blandt de ting, man skulle holde sig langt væk fra i fasteperioden. her stod menuen nemlig kun på fisk og grovbrød.

Halvdelen af vinterforrådet til dyr og mennesker skulle gerne være tilbage. Og på selve Kyndelmissedag spiste man pandekager for at sikre en god byghøst. Og spiste man ikke flæsk til kyndelmisse, skulle man i skoven "for at bide snegle" - et andet udtryk for at man ville komme til at sulte.

I dag er det ikke længere en del af kristendommen at faste i 40 dage, men pandekagedage er blevet hængende som en hyggelig og velsmagende tradition særligt u engelsktalende lande. Her hedder Pandekagedagen "Pan cakeday"

I Danmark blev kyndelmisse afskaffet som helligdag i 1770, og i Sverige i 1772, men traditionerne omkring denne dag gik ikke i glemmebogen.

I de første årtier af 1900-tallet opstod i Sverige interessen for “fædrenes kirke”, og i 1930’erne begyndte man bl. a. at genoplive traditionerne omkring kyndelmisse ved at holde lysgudstjenester, ofte med lysprocessioner.

Også rundt om i mange danske kirker er man begyndt at vende tilbage til traditionen med at festligholde kyndelmissedagen med en lysgudstjeneste.

Kilde: Uddrag fra vores kirkeblad samt artikel fra KorNyt 86/3 og 4 af Kaj Sørensen.