Mylund Kirke blev indviet 14. november 1926, og herunder kan du læse historien om, hvordan man fik bygget den smukke kirke. Materialet er hentet og renskrevet fra kirkens protokol af Ruth Kristensen.

Jubilæet fejres med festgudstjeneste, koncert og jubilæumsmiddag. Læs mere om programmet her. Tilmeld dig til spisning her.

Mylund Kirkes tilblivelseshistorie begynder forud for århundredskiftet 1899-1900. Da sognepræst A. F. Pommerenche år 1900 forflyttedes fra Vrensted-Thise til JerslevHellum pastorat, kaldedes han med forpligtelse til årlig af embedsindtægten at afgive 100 tdr. byg til dannelsen af en lønningsfond for udvidet kirkelig betjening, når pastoratet engang kom til at omfatte tre kirker. Ligeledes har hs. højærværdighed, biskop Fr. Nielsen i et hyrdebrev til menighederne i Aalborg stift fra omkring år 1900 omtalt bygning af en kirke på Aasen i Jerslev sogn som et af de spørgsmål, der trængte til snarlig løsning, og dog skulle der gå et 1/4 århundrede, før kirken blev bygget. Om de forudgående forhandlinger om kirkens beliggenhed går der mange frasagn, men intet skriftligt forefindes før år 1910. Beboerne delte sig i et syd- og et nordparti. Det første med tilslutning af sognepræst A. F. Pommerenche ønskede kirken lagt omkring der, hvor nu Kirkholt holdeplads er beliggende. Nordpartiet ønskede kirken lagt på Vester Mylunds mark, der hvor vejen fra Jerslev til Taars skæres af vejen til Øster Vraa. En tid så det ud, som om nordpartiet skulle få sit ønske opfyldt. Hs. højærværdighed biskop Chr. Møller mødtes med de interesserede parters repræsentanter for at bese de forskellige pladser og endte med (sådan er mig fortalt af en af deltagerne) at erklære pladsen på Vester Mylunds mark for ideel. "Nordpartiet" troede, at sejren var vundet, men måtte erfare, hvad så mange før har erfaret, at en tilsyneladende sejr ofte ender med nederlag. År 1910 enedes man om at mødes midt imellem de udpegede pladser. Jerslev menighedsråds forhandlingsprotokol udviser, at der den 18.de august 1910 afholdtes møde på stedet; til stede var da provsten for Børglum-Hvetbo herreds provsti Krarup fra Brønderslev og hr. distriktslæge Ringberg fra Hallund. Om den foreslåede kirkeplads udtaler provsten i sin erklæring: Provstesynet har efter opfordring fra et udvalg for en opførelse af en kirke, hvortil skal være henlagt kirkegård i den fattige del af Jerslev sogn, i forbindelse med hr. distriktslæge Ringberg synet den præsenterede kirke- og kirkegårdsplads. Synet skønner, at den helt igennem må anses for både passende og godt beliggende. Grunden findes på husmand H. Chr. Larsens ejendom, der omgiver den på de tre sider.

P.t. Oustruplund 18/8 1910

H. Krarup 2 Distriktslæge Ringbergs erklæring lyder:
Den mig dags dato påviste plads til kirke og kirkegård beliggende på Aasen i den østlige del af Jerslev sogn må anses for at være velskikket til ovennævnte brug, idet jordstykket har fald til alle sider, særlig godt mod nord. Jordstykket er stærkt stenet og lyngbevokset; ved gravning tre steder viste grunden sig, under ca. 1/3 alens muld at bestå øverst af lerblandet sand, herunder et lag stridt sand., som synes at fortsætte sig i dybden. Der findes ingen beboelseshuse i nærheden, der kunne blive forulempet af den eventuelle kirkegård.

Pt. Oustruplund 18/8 1910
Ringberg

Ved mødet samme dag valgtes et udvalg på 10 medlemmer til at søge sagens fremme. Valgt blev

Gdr. Lars Christian Jacobsen, Ø. Hjulskov

" Chr. Mortensen, Fæholt

" Lars Nielsen, Bondersholt

" Martin Jensen, Oustruplund

" Peder Jakobsen, Oustrup

" Valdemar Sørensen, V. Mylund

" Johan Sørensen, Villestrup

Hmd. Jens Bech, Hulvejen

Gdr. Hans Jensen, Skoven, Vrejlev sogn

" Chr. Jørgen Christensen, Hjabelund

Sognepræst A.F. Pommerenche, Jerslev, formand for udvalget

Til medlemmer af forretningsudvalget udpegedes

sognepræst A.F. Pommerenche

Gdr. Chr. Mortensen, kasserer

" Valdemar Sørensen, formand

" Johan Sørensen

Som stedfortræder udpegedes

Gdr. Lars Nielsen, Bondersholt

Om sagens videre forløb udviser menighedsrådets forhandlingsprotokol 18/2 1913, at andragende formuleres og indsendes, hvori henvistes til et tidligere indsendt andragende af 1.ste februar 1911. Andragendet fornyedes under 13/8 1916, 18/7 1921 og sidste gang 26/7 1923.

Som betingelse for bevillingens fremme stillede ministeriet krav om et privat tilskud, først på 8000 kr, siden 11.000 kr. og til sidst 16.000 kr. Disse krav blev af beboerne opfyldte, men desuagtet henlagdes sagen gang på gang, mens bevillinger til flere andre kirker i landsdelen fremmedes, uden at hverken menighedsrådet eller det nedsatte udvalg kunne få årsagen til dette at vide. Det hed sig blot: I er jo ikke enige om pladsens beliggenhed, og dette havde i henhold til foranstående intet på sig.

Da nyt menighedsråd valgtes i 1922, ønskede A.F. Pommerenche, der var faldet for aldersgrænsen, ikke længere at være formand for menighedsrådet. Som formand valgtes lærer i Flyvbjerg skole, Niels Andersen Bo. Udvalget for kirkens opførelse henvendte sig til menighedsrådet med anmodning om at tage sagen op på ny, hvilket foranledigede andragendet af 26/7 1923. Tegning og overslag over kirkens opførelse var fra først af udarbejdet af arkitekt Charles Jensen af Nørre Sundby. Overslaget lød på 50.000 kr. Ministeriet ønskede imidlertid en anden arkitekt, hvorfor forretningsudvalget og menighedsrådets formand rådførte sig med Hs. Højærværdighed, biskop Chr. Ludwigs i Aalborg. Biskoppen tilrådede at henvende sig til kgl bygningsinspektør hr. arkitekt E. Pakness, Aalborg. Rådet fulgtes, og hr. arkitekt E. Pakness udarbejdede nye tegninger og overslag, der kom til at lyde på ca. 85.000 kr. Fornyet andragende med de nye tegninger og overslag indsendtes den 24/2 1924 og ligesom tidligere andragender varmt anbefalet af biskop Ludwigs. Fra kirkeministeriet modtages under 3/3 1924 følgende skrivelse: Ved hoslagt at tilbagesende det med Deres højærværdigheds skrivelse af 6.te f.m. (forrige måned) hertil indsendte af kgl. bygningsinspektør, arkitekt Pakness, Aalborg, udarbejdede forslag med beskrivelse og tegning til opførelse af en ny kirke på Aasen i Jerslev sogn til en samlet udgift af ca. 85.000 kr., skal man hermed tjenstlig meddele til efterretning og videre bekendtgørelse, at ministeriet kan godkende forslaget. Man udbeder sig derhos opgørelse over, hvilke beløb, der gennem indsamling eller på anden måde tilvejebragt til kirkens opførelse. Efter modtagelsen af denne skrivelse måtte man mene, at sagen var i fuld gang, men uheldet ville, at da det første socialdemokratiske ministerium dannedes, modtog man fra kirkeministeriet følgende skrivelse: På finansloven for indeværende år er der som 1ste del af et tilskud til opførelse af en ny kirke i Jerslev sogn bevilget et beløb på 20.000 kr., hvilket tjenstligt meddeles Deres højærværdighed til efterretning og videre bekendtgørelse, idet tilføjes, at arbejdet med kirkens opførelse ikke må påbegyndes, forinden de fornødne midler til dækning af omkostningerne er sikrede, hvorved bemærkes, at der ad frivillig vej må fremskaffes et væsentligt større beløb, end det beløb af 16.000 kr., som efter det hidtil for ministeriet oplyst allerede er sikret... Skrivelsen dateret 3/5 1924. I tidens løb var der ved dødsfald og bortrejse sket stort mandefald i det nedsatte udvalg. Derfor var der ved et møde den 25/8(?) 1924 valgt nyt udvalg bestående af:

Gdr. Johan Sørensen, Villestrup, formand

" Frederik Jensen, Haasen

" Jens Chr. Jensen, Pølund

Uddeler Th. Larsen Skov, Mylund, kasserer

Gdr. Hardi Andersen, Mylund

Stedfortrædere: Gdr. Tinus Andreasen Oustrup Mølle

Lærer L.F. Frederiksen, Mylund

Efter modtagelsen af den sidst anførte ministerielle skrivelse var kun et at gøre, nemlig at søge personlig underhandling med kirkeministeren. Formand for udvalget, gdr. Johan Sørensen, formand for menighedsrådet, lærer N. A. Bo og arkitekt E. Pakness fik så audiens og med bistand af folketingsmændene Thorhauge, Heilesen og I. P. Olufsen handledes så om den af det forrige ministeriums givne bevilling. Kirkeministeren krævede at begynde med fremskaffelse af yderligere privat tilskud på 10.000 kr. Enden på forhandlingerne blev, at gdr. Johan Sørensen forpligtede sig til at fremskaffe yderligere 2000 kr. privat tilskud, i alt 18.000 kr, hvormed ministeren gav tilladelse til at påbegynde arbejdet. Arbejdet blev udbudt i entreprise og overdraget d.h. murermester Møgelmose, Klokkerholm og tømrermester Otto Færch af Brønderslev. Den 29. oktober 1924 nedlagdes grundstenen. På biskoppens vegne optrådte daværende konst. provst for Børglum - Hvetbo herred, pastor Fabricius Dahl, Brønderslev, og nedlagde den første sten, sognepræst P. Fredsted, Jerslev, nedlagde den anden sten, og menighedsrådets formand nedlagde den tredje sten. Et med tuch på pergament udfærdiget dokument i tinkapsel blev nedlagt i korets østgavl med oplysning om kirkens tilblivelse og hvilke håndværkere, der havde udfærdiget arbejdet. Dokumentet har følgende ordlyd:

I hs. Majestæts Kong Christian den Xs 12 regeringsår, den 29.de oktober 1924, mens pastor P. Dahl var kirkeminister, kammerherre Bache stiftamtmand i Aalborg, Chr. Ludwigs biskop over Aalborg stift, kammerherre Nørgaard amtmand i Hjørring nedlagdes grundstenen til denne kirke af konstitueret provst for Børglum - Hvetbo herred, sognepræst Fabricius Dahl, Brønderslev, sognepræst P. Fredsted af Jerslev, og formanden for Jerslev sogns menighedsråd, Niels Andersen Bo, Flyvbjerg, o.s.v. Ved en påfølgende lille festlighed taltes af menighedsrådsformanden, sognepræsten, provsten, arkitekten m.fl.

Kirkens opførelse gik så rask frem, at dens aflevering kunne finde sted den 10.-11. -1926 og den påfølgende søndag d. 14.-11.- 1926 indviedes kirken højtideligt af biskop Chr. Ludwigs, Aalborg. Til kirkeindvielsen var indbudt kirkeminister Dahl, departementchef Holbøll, kontorchef Bech, folketingsmændene Thorhauge, Heilesen, Olufsen og finansudvalgsformand Andreasen, stiftamtmand Bach, Aalborg, amtmand Nørgaard, civildommer, straffedommer og politimester fra Hjørring, samtlige 5 herredets præster samt provst Jensen, Torslev. Københavnerne sendte afbud med undtagelse af folketingsmand Thorhauge, som gav møde. Processionen ordnede sig ved kirkegårdslågen og bærende de hellige kar vandrede den op til indgangen, op gennem kirkens midtergang til knæfaldet, hvor biskoppen modtog kirkens kar og henstillede disse på alteret, medens processionens deltagere tog plads i koret. Indvielsen foretoges derefter af biskop Ludwigs under det sædvanlige ceremoniel,hvorefter sognepræsten besteg prædikestolen og prædikede over dagens tekst.

I Jerslev forsamlingshus, hvorhen man begav sig, holdtes en lille festmiddag for de indbudte gæster og de af sognets folk, der lystede at være med. Formanden bød velkommen. Derefter taltes af biskop Ludwigs, provst Rubak, Vrejlev, sognepræsten m.fl. præster samt arkitekt Pakness. At gengive talernes indhold vil føre for vidt. Mylund Kirke er altså nu taget i brug. Den består af hovedskib med kor, sideskib mod nord. Pulpitur i tårnet og under dette et vindfang, våbenhus, værelse, toiletrum m.m. Tårnet og koret har samme bredde som hovedskibet og adskilles fra dette med bue, ligesom sideskibet adskilles fra hovedskibet ved 3 buer. Tårnpulpituret, sideskibet og koret er overhvælvede, hvorimod hovedskibets loft er af træ, der er beklædt på tagkonstruktionen. Kirkens hovedform må vel nærmest siges at være sengotisk, men alle de store buer og vinduer er rundbuede og de arkitektoniske enkeltheder i såvel bygning som inventar er frit udformede. Kirkens udvendige længde er 31,5 m, dens bredde er 8,7 m, hvortil kommer sideskibet på 3,03 m. Indvendig er hovedskibets længde 15,06 m, koret er 6,5 m og tårnet 5,5 m langt. Bredden er 6,8 m. Kirkens højde fra gulv til loft er 8,4 m. Tårnets højde til gesims er 14 m. Prædikestolen og det øvrige inventars dekorationer samt glasmaleriet i korets østgavl er udført af hr. kunstmaler Valdemar Andersen. Selve arbejdet er udført af hr. tømrermester Otto Færck, Brønderslev, murermester Møgelmose, Klokkerholm. Inventaret er forfærdiget på brødrene Færcks snedkerværksted, og det almindelige malerarbejde er udført af malermester Jens Ricardt Larsen af Jerslev. Sjælen i arbejdet har gdr. Johan Sørensen af Villestrup været. Uden hans udholdende interesse ville arbejdet for bevillingens opnåelse været døet hen på grund af den skjulte modstand. Han tilkommer takken for, at kirken på Aasen i Mylund i dag er en virkelighed.

Jerslev menighedsråd i november 1926
N. A. Bо

Afleveringssyn over Mylund Kirke

18de november 1926 afholdtes ved provst J. J. Rubak, Vrejlev, og som kirkeministeriets tilforordnede arkitekt A. Høegh Hansen, Aarhus. Til stede var kirkens ledende arkitekt, kgl. bygningsinspektør E. Packness, Aalborg, sognepræst P. Fredsted, Jerslev, Jerslev menighedsråd med kirkens bestyrelse samt de håndværksmestre, der har udført arbejdet. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt kirken er opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger kan synet godkende, at dette er sket og finder ligeledes, at de fordringer, der bør stilles til forsvarlig byggemåde, orden, sømmelighed og hygge er opfyldt; ligeledes forefindes alt til de kirkelige handlinger og gudstjenestens afholdelse udførelse fornødent. Kirkegården er i anordningsmæssig stand, når der sættes trådhegn inden for plantningen på de steder, hvor der intet dige er, og hovedgangene påføres grus. Dog må den inddeles i parceller af passende bredde med passende gange imellem, og der må udføres et kort over kirkegården og dens parceller.

Pt. Mylund 10/11 1926 J. J. Rubak, A. Høgh Hansen, Ejnar Packness P. Fredsted N. A. Во

Afskriftens rigtighed bevidnes.
Jerslev menighedsråd i novb. 1926
N. A. Bo