Babysalmesang

Hvorfor babysalmesang?

Børn kan synge før de kan tale og gå, og din stemme er den vigtigste lyd, som dit barn lytter til. De lyde og melodier som børn hører de første måneder af livet, glemmer de aldrig. Med salmesang vil vi viderebringe en uvurderlig del af vores kulturarv samt skabe et musikalsk bånd mellem barnet og dets forældre/bedsteforældre.

Hvad laver vi til babysalmesang?

Vi synger, danser og vugger barnet således at stemningen fra salmerne skaber ro og tryghed. Derudover vil vi lytte til klassisk musik, puste sæbebobler samt lege med farvestrålende tørklæder m.m. Efter det musikalske program er der tid til kaffe i graverhuset ved siden af kirken.

Hvor og hvornår?

Der er babysalmesang hver onsdag kl. 10 i marts, april og maj 2024 - dog ikke 27. marts. Der er ingen tilmelding, du møder bare op. 

Mere information: Signe Porsmose Fonseca på tlf.: 60 95 27 59.

Praktisk:

Babysalmesang er for alle børn på ca. 3 – 12 måneder samt en forælder eller bedsteforælder. Medbring gerne selv dyne. Deltagelsen er gratis.

Babysalmesang ledes af kirkesanger og kirke-kulturmedarbejder Signe Porsmose Fonseca.





 

Billede af babysalmesang

   Babysalmesang