Sorggrupper

Sorggruppe for forældre der har mistet et barn

For mange mennesker er det for svært at tale om, at børn også kan dø. Derfor oplever nogle forældre en tabuisering og ensomhed omkring det at være mor eller far til et barn, der ikke lever mere. Det kan være meget givende at mødes med nogen, som har stået i samme situation.

Leder af sorggruppen for forældre, der har mistet et barn, er Ann Sofi Lægsgaard Andersen, som er sognepræst i Jerslev, Hellum og Mylund kirker. Hun har gennem årene beskæftiget sig meget med sjælesorg og samtale og har gennemført efteruddannelse om den medmenneskelige samtale.

Sorggruppen oprettes ved behov og mødes i konfirmandstuen ved Jerslev Præstegård, Borgergade 34, 9740 Jerslev J. Der er max 8 deltagere i gruppen. Alle er velkomne – uanset bopæl og kirketilhørsforhold. Gruppen dækker hele Aalborg Stift. 

Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til asla@km.dk eller 98831970. 

Øvrige sorggrupper

Sorggrupper for andre arrangeres forskellige steder af kirkerne i Brønderslev Kommune. Du kan læse mere her: 

Brønderslev Provstis hjemmeside