Dåb

Dåb/navngivning

Enhver kan blive døbt ved gudstjeneste i Jerslev, Hellum og Mylund kirker – også selvom man bor udenfor sognet.

Dåb aftales ved henvendelse til præsten i god tid inden ønsket dåbstidspunkt. Tidspunkterne for planlagte gudstjenester kan ses for en tre-måneders periode i kirkebladet eller her på hjemmesiden.

Når vi har fastsat tidspunktet for dåben, aftaler vi også tidspunkt for en dåbssamtale. Her får vi en snak og gennemgår alt det praktiske. Ved barnedåb skal I ved samtalen oplyse barnets navn og faddernes navne og adresser. Der skal være mindst to og højst fem faddere, som skal være døbt ved en kristen dåb og over konfirmationsalderen. Voksne, der ønsker at blive døbt, behøver ingen faddere, men der skal være mindst to dåbsvidner til stede ved dåben. Samtalen kan foregå i eget hjem eller i præstegården.

Navngivning kan foretages på Borger.dk